Profil

1. september 2011 startede jeg op som ny statsautoriseret fodterapeut på adressen: Torvegade 1. 2,sal tv, 6600 Vejen

Jeg færdiggjorde den 18 måneders intensive uddannelse som fodterapeut i Randers. Uddannelsen er blåstemplet af Sundhedsstyrelsen. Efterfølgende har jeg været på kursus i forskellige indlæg: Dynamic Feet, FormtHortics og Biomekaniske Fodterapeutindlæg , og jeg har opnået bevis på opbygning af svampenegle og Kinesio Taping.

For mig er det en gammel drøm, der nu er blevet til virkelighed; jeg er uddannet sygehjælper og FDZ Zoneterapeut og har forskellige alternative uddannelser. I mange år arbejdede jeg som operationssygehjælper på Kolding og Haderslev sygehus.  

Der er allerede mange, som kender til mine egenskaber som zoneterapeut og alternativ behandler, og jeg har mange års erfaring med at observere og behandle fødder. 

Jeg arbejder også med almindelig fodbehandling – bøjlebehandling, aflastninger, Kinesio Tape, indlæg og opbygning af svampenegle.

Alle fødder og behov er forskellige, og det er derfor vigtigt at indlæg til sko kan laves individuelt fra person til person. Et indlæg kan være både forebyggende, aflastende, støttende og korrigerende.

Mine gode råd til sunde fødder:

Vidste du, at jo mere du filer dine fødder, jo mere hård hud kommer der.

Hvis din fod ikke er spændt fast i dine sko, kan du få hård hud og fejlstillinger, da tæerne skal gribe fast i sålen for at få skoene med. Derved kan der opstå en ubalance i kroppen.

Husk: Fødderne skal bære dig igennem hele livet. De går ca. 2 til 4 gange rundt om Jorden i deres levetid! 🤩